Opbygningen

Limfjordshuset

Visionen bag

Struer Kajakklub og Struer Roklubs vision er, at LimfjordsHuset-Struer placeret tæt ved Bremdal strand bliver et aktivt mødested og udgangspunkt for vand- og naturoplevelser. 
Huset giver mulighed for et højt aktivitetsniveau for både unge og ældre motionister samt for udvikling af talenter.  Vores vision med huset har været at skabe et attraktivt helårshus til glæde for alle medlemmer.

Visionen bag

LimfjordsHuset-Struer tager udgangspunkt i stedet, hvor Struer Roklub og Struer Kajakklub’s fælles klubhus lå, lige ud til den del af Limfjorden, som lokale borgere kalder ”Lagunen”.
Placeringen er afgørende, da det er et område, som i forvejen tiltrækker mange aktive borgere. LimfjordsHuset-Struer har en høj arkitektoniske værdi og de mange muligheder for spontane aktiviteter ved vandet gør LimfjordsHuset til en attraktion i sig selv.

Om os

Det nye hus vil udover at være klubhus for Struer Roklub og Struer Kajakklub invitere andre borgere og besøgende indenfor og byde på nye fællesskaber med udgangspunkt i vandsport og naturoplevelser ved fjorden. Kerneaktiviteterne i LIMFJORDSHUSET-STRUER vil være ro- og kajakaktiviteter for både medlemmer og besøgende. Herudover vil stedet tilbyde og rumme et væld af aktivitetsmuligheder fx:

  • Vinterbadning og sauna
  • Motionsaktiviteter som styrketræning, ergometerroning og rospinning
  • Båd- og pagajbygge aktiviteter
  • Skoletjeneste og undervisning for skole- og gymnasieklasser
  • Vandsportskurser og aktiviteter fx dykning og stand-up paddling
  • Vandreture langs fjorden
  • Mulighed for sejlads og at lægge til ved flydebro
  • Open water swimming i baner ud for kysten
  • Naturvejledning og naturformidlingsaktiviteter

I Struer Kajakklub ser vi frem til at kunne tage Limfjordshuset i anvendelse. Det vil give vores klub og vores aktiviteter et kæmpe løft, og vi glæder os til at byde nye medlemmer velkommen.
De mange forskellige brugere vil give dynamik og liv til stedet, og der er ingen tvivl om at Limfjordshuset vil blive et vigtigt lokalt samlingssted og udgangspunkt for vand- sport og naturoplevelser ved Limfjorden.

Lisbeth Schönemann-Paul,

Struer Kajakklub